El pelo rojo de María vuela al vien

El pelo rojo de María vuela al viento. Hace calor y las cuatro ventanillas del coche están abiertas. Y la música, a todo volumen: La Oreja de Van Gogh, que es el grupo preferido de Amaia. Todos cantan, hasta Lucas, que conoce un poco la letra de las canciones.
-¿Es por aquí?
-¡A la derecha, María, más allá de la gasolinera!. ¿Ves la casa?
Avanzan despacio los cuatro, en fila, sin hacer ruido, como en una película de indios y cowboys. Lucas empuja la puerta, que chirría como ayer, con mucho cuidado.
Silencio. Oscuridad. No hay nadie.
-¿Mohammed?
En el suelo, cascaras de naranja, dos botellas de plástico vacías, la ropa sucia del niño.
-¿Mohammed?
-¡Se ha ido, se ha ido! ¡Se lo ha llevado la policía!. ¡Lo han internado, no lo veremos nunca más!.
Y Lucas se echa a llorar, desesperado. -Los hombres no lloran, enano -le dice Diego muy serio.
-Qué estupideces dices, Diego -le regaña María-. Los hombres lloran igual que las mujeres, cuando están tristes. Es bueno llorar.
-Y le revuelve el pelo a Lucas-. No estés triste, Lucas, lo vamos a encontrar, ya verás.
La puerta se abre de repente y aparece Alí con un billete de 10 euros en una mano y un papel arrugado en la otra.
-Hola, téléphone pas bon -dice con un gesto de desaliento.
-¿Has ido a telefonear? -pregunta María-. ¿A quién?
Alí la mira con desconfianza:
-¿Amigo? -pregunta señalándola.
-Sí, es amiga también -contesta Diego-. Es mi madre, ma mere... ¿Has ido a una cabina? Cabine téléphonique?
Ahora, el dedo de Alí señala a Amaia.
-¿Amigo aussi?

Results (Danish) 1:

Maria rødt hår flyver i vinden. Det er varmt og fire bilens vinduer er åbne. Og høj musik: La Oreja de Van Gogh, som er den foretrukne gruppe af Amaia. Alle synge til Lucas, der kender sangteksten af sangene lidt. -Er det her? -Til højre, Maria, ud over tankstationen!. Kan du se huset? Langsomt forhånd fire i træk, uden at gøre nogen støj, som i en film om cowboys og indianere. Luke skubber døren knirkende som i går, med stor omhu. Stilhed. Mørket. Der er ingen. -Gøre Mohammed? På jorden, skaller af Orange, to tomme plastflasker, barnets beskidt tøj. -Gøre Mohammed? -Det er gået, det er gået! Det er politiet!. De har optaget det, ikke vil se det aldrig mere!. Og Luke læner sig til begræde, desperate. -Mænd ikke græde, dværg - fortæller Diego meget alvorligt. -Hvad drivel sige, skælder Diego - le Maria. Mænd græde ligesom kvinder, når de er triste. Det er godt at græde. Og rør hår til Lucas. Vær ikke trist, Lucas, vi finder du vil se. Pludselig døren åbnes og vises Ali med en 10 euroseddel i den ene hånd og en sammenkrøllet i andre rolle. -Hej, telefon pas bon - sagt med en gestus af fortvivlelse. -Har du nogensinde været at foretage telefonopkald? -spørgsmål Mary-. Til hvem? Ali look med mistillid: -Ven? -spørgsmål ved at rette den. -Det er ja, amiga-svar Diego-. Det er min mor, ma ren... nogensinde har været til en kabine? Cabine telephonique? Nu, Ali's finger peger på Amaia. -Ville ven aussi?

Results (Danish) 2:

Mary rødt hår flyver i vinden. Det er varmt og de ​​fire bilruder er åbne. Og musikken blaring: La Oreja de Van Gogh, som er den foretrukne gruppe af Amaia. Alt synge, til Lucas, der kender lidt sangtekster.
Er det her?
-¡A Ret, Maria, ud over stationen!. Kan du se huset?
De rykke langsomt fire i træk, stille og roligt, som en film af cowboys og indianere. Lucas skubbede døren, som knirker som i går, meget nøje.
Stilhed. Mørke. Der er ingen.
-¿Mohammed?
På jorden appelsinskal to tomme plastflasker, beskidte tøj af barnet.
-¿Mohammed?
-¡Se Væk, væk! Det har ført politiet!. De har erkendt, vil vi ikke se længere!.
Og Lucas begynder at sørge, desperat. 'Mænd græd ikke, han siger meget alvorligt dværg Diego.
Sikke en dum ordsprog: "Jeg skælder Mary Diego. Mænd som kvinder græder, når de er kede af det. Det er godt at begræde.
Og forstyrrer dit hår på Lucas. Må ikke være ked af, Lucas, vil vi finde, som du vil se.
Døren åbner og Ali pludselig fremstår med en billet 10 euro i den ene hånd og en sammenkrøllet papir i den anden.
Hej, telefon siger en pas bon gestus af modløshed.
Vidste du går til at ringe? spørger Maria. Hvem til
Ali ser mistænkeligt:
​​-¿Amigo? spørger peger.
Ja, han er også en ven "siger Diego. Det er min mor, ma blotte ... Du gik til en stand? Kabine TELEPHONIQUE?
Nu Alis finger peger på Amaia.
-¿Amigo Aussi?

Results (Danish) 3:

Det røde hår af Mary flyver for vinden. Den er varm og de fire vinduer i bilen er åben. Og musikken, at alle bind: La Oreja de Van Gogh, der er den foretrukne gruppe af Amaia. Alle af dem synger, indtil Lucas, der ved lidt om det brev af sange.
-er det?
her - til højre, Mary, ud over benzintank! Vil du se huset?
går langsomt til fire, i en række, uden at nogen støj.Som i en film af indianere og cowboys. Lars skubber døren, at knirke som i går, med megen omhu.
tavshed. Mørke. Der er ingen.
-hvad Muhammed?
i jorden, appelsinskræller, to tomme plastflasker, beskidte tøj af barnet.
-hvad Muhammed?
- er gået, er det gået! Det er gået til politiet! Vi har praktikophold, vil ikke se ham mere! .
OG Lucas råbte,Desperate. - Mænd kan ikke græde, dværgklaskende -fortæller Diego meget alvorligt.
-stupidities sige, Diego -scolds hende Mary-. Mænd græde ligesom kvinder, når de er triste. Det er fint at græde.
-og hendes hår til Lucas-. Du behøver ikke være triste, Lucas, vi vil finde, kan du se.
Døren åbner viser sig pludselig og Ali med en billet til 10 euro i den ene hånd og en sammenkrøllet papir i andre.
-Hej telefon pas bon -sagde med en gestus af modløshed.
-Har du gået til telefon? -Spørgsmål Mary-. Hvem?
Ali ser med mistro:
-ven? -Spørgsmål drøftet.
-Ja, det er ven også -besvaret Diego-. Det er min mor, ma mère ... Har du gået til en taxa?Cabine Telephonique?
nu fingeren Ali gjorde Amaia.
-ven aussi?